• Fri fragt over 599,-
  • Hurtig levering 1-4 hverdage
  • 14 dages fortrydelsesret

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser og persondatapolitik

 

GENERELLE OPLYSNINGER

Alticare ApS
CVR: 30590910
Mariendalsvej 24A, 8800 Viborg
Danmark

mail@alticare.dk
Tlf: 72 42 19 01


Handelsbetingelser for alticare.dk for privatkunder og virksomheder, herunder institutioner. Du skal være 18 år for at handle i webshoppen.

1. Køb hos alticare.dk
Købet gælder i det øjeblik du som kunde bestiller en vare.
Der tages forbehold for force majeure, valutaændringer og afgiftsændinger,

2. Priser og kontrakter
Alle priser er i danske kroner og er angivet inkl. Afgifter og 25 % moms men uden fragt, hvor intet andet nævnes. Ved login som erhverv, vil priserne være angivet ekskl. moms. Priserne er kun gældende inden for Danmarks grænser, ekskl. Færøerne og Grønland. Alle kontrakter indgås på dansk.
Vi forbeholder os retten til at ændre priser.

3. Salg generelt
Ved bestilling afsendes ordren typisk indenfor 1 til 4 hverdage. Undtaget herfra er varer, hvor det er angivet, at det er en bestillingsvare med længere leveringstid. Normal leveringstid til adresser i Danmark er 1-3 hverdage efter ordreafsendelsen. Alle varer sendes med GLS eller Danske Fragtmænd. Vi gør opmærksom på at GLS ikke leverer pakker over 20 kg over stue-etage. Større forsendelser leveres enten med egen bil eller via eksternt transportfirma, levering aftales nærmere herom.

4. Levering:
Vilkår
Levering sker med GLS og Danske Fragtmænd. Paller og større leveringer vil ske til lastekaj, godsmodtagelse eller gadeplan
Leverings sker ab sælgers lager. Transport forsikring tegnes kun efter købers skriftlige instruktion og for købers regning.
Hvis leverance sker på paller, sættes varerne udenfor leveringsadressen, medmindre andet skriftligt er aftalt. Ønskes varerne båret indenfor, vil dette ske for købers regning.
Såfremt sælger bliver bekendt med, at der vil indtræde forsinkelse, skal sælger straks underrette køber herom. Ved forsinkelse er køber ikke berettiget til at hæve handlen, medmindre køber, ved aftalens indgåelse, skriftligt har betinget sig opfyldelse nøjagtig til en bestemt tid og sælger har accepteret dette skriftligt.
Sælger fritages for leveringsforpligtelsen, såfremt levering hindres af force majeure, strejker, lockout, maskinskade, materialemangel, transportforhold og lignende omstændigheder, som er udenfor sælgers kontrol.

 

Levering udenfor Danmark
Ved levering uden for Danmark tilkommer der særskilt fragt. Kontakt kundeservice på mail@alticare.dk eller +45 72 42 19 01


Pallehåndtering
Ved leverancer på EUR-paller debiteres der en palle omkostning på 79 DKK pr. palle.

Pallebyt – VIGTIGT!

Når du får leveret en ordre på en palle, vil du blive bedt om at kvittere for pallen også. Hvis du har en palle at bytte med, vil disse udligne hinanden og du skal derfor ikke betale for pallen. De fleste leverancer over 30 kg, bliver i dag leveret på en palle.

Når fragtmanden kommer med dine varer, er det dit ansvar at have en palle klar til at bytte med. Pallerne skal være hele, rene, og godkendte (stemplet). Hvis du ikke har en bytte palle klar, vil du blive faktureret for manglende byttepalle på 109 kr. Inkl. moms uanset palle type (1/2 palle, Europa palle).
Det er svært at afgøre om dine varer bliver leveret på en palle, men vi kan fortælle at ca. 1/6 af alle vores leverancer bliver leveret på en palle. Hvis din leverance vejer mere end 30 kg. skal du også forvente at dine varer bliver leveret på en palle (dog med få undtagelser). Hvis du er i tvivl, er du mere end velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf: +45 72 42 19 01 eller mail@alticare.dk.

Fragtpriser – Danmark
Fri fragt på ordre over 599 DKK
GLS pakkeshop – 39 DKK i fragt på ordre på og under 599 DKK
GLS med omdeling – 99 DKK i fragt. (Gratis over 599 DKK)
GLS omdeling til erhvervsadresse - 79 DKK i fragt på ordre på og under 599 DKK
Danske Fragtmænd – 95 DKK i fragt på ordre over 599 DKK

For bestillinger hvor der er ydet specialpriser og som kræver forsendelse på palle samt bestillinger der er produceret efter ordre, tilkommer der særskilt fragt.

5. Afbestilling
Ønsker De at afbestille eller annullere en allerede afgivet bestilling, bør det som udgangspunkt ske på samme måde, som bestillingen er foretaget. Alternativt kan det ske ved at fremsende en e-mail til mail@alticare.dk med mærket "Afbestilling". Her skal bestillingstidspunkt samt ordrenummer fremgå. Har De modtaget en ordrebekræftelse pr. e-mail, kan denne returneres til afsender med teksten "Afbestilling" indsat i emnetekst. Afbestilling bør ske inden kl. 16:00 samme dag, som bestillingen er foretaget.

6. Ordrebekræftelse
Alticare.dk opbevarer selve ordrebekræftelsen efter den er fremsendt til kunden.

7. Betaling
Når du bestiller varer fra alticare.dk sender vi en ordrebekræftelse til dig som kunde på e-mail, som tegn på at ordren er modtaget, derefter vil du modtage en e-mail når varen er sendt afsted. Betales der med kreditkort bliver pengene trukket i det øjeblik at varen er sendt afsted.
Mulige betalingsmåder hos alticare.dk:

  • MobilePay Online
  • Dankort
  • VisaDankort
  • Visa
  • Mastercard
  • American Express
  • Maestro
  • JCB
  • Visa Electron
  • EAN fakturering (kun offentlige virksomheder)


REKLAMATIONS- OG FORTRYDELSESRET SAMT GARANTI

1. Fortrydelsesret
Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler med os.

Fortrydelsesfristen på 14 dage gælder fra den dag, du får varen i fysisk besiddelse. Hvis det drejer sig om flere forskellige varer på én ordre, som leveres over flere forsendelser, så gælder fortrydelsesretten pr. vare fra den dag, den pågældende vare er blevet leveret. Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Beskeden skal gives til mail@alticare.dk. I din besked skal du gøre os det tydeligt, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Vi gør opmærksomme på at fortrydelsesretten, ved produkter der er specielt fremstillet efter dine behov samt ønsker, bortfalder når produktionen påbegyndes hos leverandøren. Dette kan være varer med særlige etiketter, størrelser samt funktioner der normalvis ikke udbydes på alticare.dk, som en del af det normale produktkatalog - for yderligere information henviser vi til enhver tid gældende lovgivning på området.

Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for at varen fra tidspunktet for varens levering.

Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage.

Vi behandler din returnering indenfor 7 hverdage, regnet fra den dag vi modtage din vare retur.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungere på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet, kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit valg af anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning, om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, men mindre du inden da har fremsendt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder, skal varen sendes til:

Alticare ApS
Mariendalsvej 24A

8800 Viborg
Danmark
Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse, mod forudgående aftale. (Pakken må ikke sættes udenfor)

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

2. Reklamationsret
Som forbruger har man 2 års reklamationsret, hvilket betyder, at De enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget.
Skulle varen mod forventning gå i stykker under reklamationsperioden, repareres denne vederlagsfrit på vort eller producentens værksted. Skade på produktet som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side, er ikke dækket af reklamationsretten. Herunder hører også ændring af tilført strømstyrke til enhver relevant komponent. Alticare.dk kan ikke gøres ansvarlig for indirekte følgeskader, som varer solgt af alticare.dk måtte have skabt, med mindre det følger direkte af dansk lovgivning. Der henvises i øvrigt til Købeloven for fremgangsmåde vedrørende reklamationer.

Du kan åbne en reklamationssag ved at skrive til mail@alticare.dk. Lav venligst en god beskrivelse af problemet, kombineret medvedhæftede billeder af fejlen. På den måde kan vi hurtigere behandle din reklamationssag.

Vi vil behandle din henvendelse vedr. reklamation indenfor 5 hverdage.

3. Anvendelse af reklamationsretten
Reklamation angående fejl og mangler skal meddeles alticare.dk inden for rimelig tid efter varens modtagelse. Vi opfordrer derfor altid vores kunder til at tjekke produkterne igennem ved modtagelsen, for at sikre at reklamationen er rettidig. Ved synlige transportskader, såsom hakker og ridser på emballagen, der medfører fejl og mangler på varen, skal der altid reklameres indenfor 3 hverdage med nødvendige oplysninger og billeder.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Kunden opfordres på det kraftigste til at afgive erklæring omkring produktets fejl eller mangel i forbindelse med reklamationen, idet undladelse kan betyde en forlængelse af afhjælpningsprocessen grundet fejlsøgning. Kunden kan reklamere ved at returnere den defekte vare pr. post på vores adresse. Varer, der ikke indgår under reklamationsretten og/eller modtages uden forsvarlig emballage, vil blive om-emballeret og der vil blive opkrævet et beløb svarende til alticare.dks udgifter til nødvendig og forsvarlig emballering. Varer, der returneres på efterkrav eller som sendes uden porto, nægtes modtaget af alticare.dk.

4. Klager
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte mail@alticare.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr.

5. Tilbagesendte varer som ikke indeholder fejl
Ved kundens returnering af defekte eller forkerte varer til alticare.dk, hvor fejl eller defekt, defineret og angivet af kunden, ikke konstateres, vil varen blive tilbagesendt til kunden. Alticare.dk forbeholder sig retten til at opkræve forsendelsesomkostninger pr. efterkrav, hvis der ikke foreligger en kreditaftale. Medsendes der tilbehør, skal antal og produktbeskrivelse medfølge. Varer bør returneres med en faktura/ordrebekræftelseskopi, hvor købstidspunktet for det reklamerede produkt fremgår, da varen ellers vil blive henlagt, indtil der foreligger faktura/ordrebekræftelseskopi og evt. fejlmeddelelse på produktet.

6. Forsvarlig returnering
Alle produkter, der returneres til alticare.dk, skal være forsvarligt indpakket. Skade som følge af mangelfuld emballering kan medføre, at Deres rettigheder bortfalder. Alticare.dk anbefaler at varen returneres via GLS eller Danske Fragtmænd, og at varen sendes som pakkepost. På den måde er der mulighed for at spore pakken, og det fjerner dermed enhver tvivl om, hvorvidt varen er blevet udleveret til alticare.dk. Yderligere har kunden mulighed for at kunne efterlyse pakken, hvis udlevering ikke har fundet sted.

7. Returadresse
Alle returvarer bedes venligst sendes retur til:

Alticare ApS
Mariendalsvej 24A
8800 Viborg
Danmark

8. GARANTI (Gælder kun private)
Vi yder mindst 1 års garanti på egne producerede varer. Garantien gælder for materiale- og produktionsfejl og under forudsætning at produktet har været udsat for normal slidtage.
Som udgangspunkt forsøger vi altid at reparere varen.

Produktansvar
Sælger er ansvarlig for skader, der skyldes produktansvar efter dansk rets almindelige regler med følgende særlige begrænsninger:
1. Sælger er alene ansvarlig for produktskader, der skyldes defekt eller fare ved det leverede produkt, såfremt defekten eller faren skyldes en fejl eller forsømmelse fra sælgers side.
2. Ansvar for skade på formuegenstande, der ikke er omfattet af lov. Nr. 371 af 7. juni 1989 § 2, stk. 2, 1. pkt. er maksimeret til kr. 500.000,00 eller købsprisen for det skadevoldende produkt, såfremt sidstnævnte beløb er størst.
3. Sælger er ikke ansvarlig for nogen form for indirekte tab eller følgeskader herunder driftstab, tidstab, avance tabe eller lign.
4. Såfremt sælger pålægges produktansvar overfor en senere erhverver af det skadevoldende produkt, skal køber friholde sælger for ethvert krav, i det omfang sælger ikke ville være ansvarlig overfor køber efter betingelserne i nærværende salg- og leveringsbetingelser.
Ovennævnte indeholdte ansvarsbegrænsninger finder ikke anvendelse, såfremt sælger ifalder ansvar som følge af grov uagtsomhed.
Sælger og køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af de leverede produkter.


Lovvalg og værneting
Disse salgs- og leveringsbetingelser er undergivet dansk ret, og parterne vedtager Sø- og Handelsretten i København som værneting, medmindre sælger måtte ønske at indbringe sagen for anden kompetent ret.



Persondatapolitik

I det følgende redegøres der for, hvordan Alticare ApS, Mariendalsvej 24A, 8800 Viborg, anvender de personlige oplysninger, du efterlader dig og/eller videregiver.

1. Indsamling af personlige oplysninger
De personlige oplysninger, vi indsamler, omfatter bl.a. dit navn, din e-mailadresse, din adresse, dit telefonnummer og lignende identifikationsoplysninger. Disse oplysninger bruges for at indgå en aftale, og vi indsamler ingen oplysninger uden samtykke.

2. Anvendelse af personlige oplysninger
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig og gennemføre betaling samt evt. returnering.
Dine oplysninger vil blive slettet, når vi ikke længere har behov for at behandle dem til opfyldelse af et eller flere af ovennævnte formål, og når vi ikke længere har lovmæssig hjemmel til opbevaring. Oplysningerne kan blive behandlet og opbevaret i længere tid i anonymiseret form, hvor alle personfølsomme oplysninger er fjernet.

Vi videregiver ikke dine oplysninger til tredjemand, medmindre du har givet samtykke til dette. Videregivelse kan dog ske i tilfælde af, at videregivelsen er påkrævet ved lov, eller hvis den er påkrævet i forbindelse med et retsligt eller muligt retsligt opgør.

Oplysninger som navn, adresse og telefonnummer kan dog videregives til Alticare ApS' samarbejdspartnere i forbindelse med levering/fragt, service, reparation eller tilsvarende.

3. Adgang til dine personlige oplysninger mv.
Du har som kunde altid ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, dog med visse lovbestemte undtagelser.
Som registreret kunde hos Alticare ApS, har du altid ret til at gøre indsigelse med registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: mail@alticare.dk

4. Cookies
Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationerne til forbedring af hjemmesiden. Du vil ved dit første besøg blive bedt om at tage stilling til, hvilke cookies, vi må indsamle. Du kan til enhver tid slette disse cookies fra din browser-historik.

Browsing kan udløse en service-e-mail
Alticare.dk tracker din browsingadfærd (f.eks. viste kategorier, mærker, produkter) til at forbedre de produkter og tilbud, vi viser dig. Et eksempel på denne indsamling er de produkter, du har lagt i din indkøbskurv uden at gennemføre købet. Dette kan medføre en service-e-mail, der minder dig om produkter, du efterlod i din indkøbskurv. Hvis du ikke vil modtage e-mails om ikke-færdiggjorte ordrer, kan du framelde dette direkte via linket nederst i e-mailen.


Skulle du have yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på alticare.dk eller tlf. +45 72 42 19 01. 


Ovenstående handelsbetingelser samt vilkår kan ændres af Alticare ApS uden varsel. Det anbefales derfor at holde sig løbende ajour. Alticare ApS videregiver ikke kundedata til tredjepart. Alticare ApS kan dog uden varsel videregive mailadresser til datterselskaber o.l. indenfor Alticare ApS-koncernen til markedsføringsmæssige øjemed - dog kun i det tilfælde, hvor kunden har accepteret at modtage nyhedsbrev eller anden markedsføring fra Alticare ApS